Basilios den Store

Artikelstart

Basilios den Store, ca. 329-1.1.379, biskop af Caesarea i Kappadokien; helgen. Han er en af oldkirkens betydelige skikkelser, den ene af de tre store kappadokiere. Som ung studerede Basilios filosofi og teologi, bl.a. i Athen, hvor han modtog påvirkninger fra Origenes' lære og blev ven med sofisten Libanios og Julian, den senere kejser. Efter studietiden slog han sig i en årrække ned som eneboer i Kappadokien, hvor han vistnok stammede fra, stærkt optaget af asketiske idealer. Under en senere rejse gennem Syrien, Palæstina og Egypten lærte han flere munkesamfund at kende; ved floden Iris i Kappadokien grundlagde han et munkesamfund, hvor andagt og fysisk arbejde skulle præge fællesskabet. Basilios' idéer har haft stor indflydelse på senere tiders klosterliv i den ortodokse kirke; den "lille" og den "store" klosterregel tillægges Basilios, men deres ægthed er omstridt.

Faktaboks

Også kendt som

Basileios

Basilios var biskop af Caesarea fra 370. Han havde tidligt taget parti for den nikænske trosbekendelse imod arianismen (se den arianske strid), og med sin betoning af Helligåndens guddommelighed nyformulerede han den nikænske lære. Basilios' forfatterskab rummer dogmatiske og asketiske skrifter, flere end 300 breve og talrige taler; særlig berømt blev Hexaëmeron (gr. 'Seksdagesværket', ni taler over skabelsen).

Basilios' helgendag er 1. januar i den græskortodokse kirke, mens den romerskkatolske kirke i 1200-t. flyttede fejringen til den 14. juni, if. traditionen datoen for hans indsættelse som biskop. Den romerskkatolske kirke flyttede i 1969 Basilios' helgendag til den 2. januar.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig