Barrow, flod i Irland, som udspringer nord for bjergene Slieve Bloom 80 km SV for Dublin og strømmer mod syd; 190 km. I sit nedre løb har floden tilstrømning fra floden Nore og umiddelbart inden sit udløb i bugten Waterford Harbour også fra floden Suir. I 1759 fik Barrow kanalforbindelse med Grand Canal, der muliggør indlandssejlads fra Dublin til Atlanterhavet; godssejladsen ophørte i 1954.