Barabbas var en forbryder, der på bekostning af Jesus blev frigivet i den påske, hvor Jesus blev korsfæstet. I Det Nye Testamente karakteriseres Barabbas som "en meget omtalt fange" (Matthæusevangeliet, 27,16), "en røver" (Johannesevangeliet, 18,40) og "en morder" (Apostlenes Gerninger, 3,14).

Faktaboks

Også kendt som

Barrabas

Det er således uklart, hvilke forbrydelser der var årsagen til, at han sad fængslet hos landshøvdingen Pontius Pilatus. Det Nye Testamente fortæller, at denne ved påsketid plejede at benåde en fange, og at han lod folkemængden vælge mellem Barabbas og Jesus. En sådan retspraksis er ikke kendt fra samtidige kilder, men kan selvfølgelig undtagelsesvis have fundet sted.

Navnet Barabbas er formodentlig et patronym (aramæisk 'søn af Abbas'); i en del Matthæus-håndskrifter anføres Barabbas' egentlige navn som Josva (eller Jesus) Barabbas (Matthæusevangeliet, 27,16). Meget taler for, at Barabbas tilhørte én af de mange radikale religiøse oprørsgrupper, der med vold bekæmpede den romerske besættelsesmagt i håb om at fremskynde Messias' komme.

Litterært er Barabbasmotivet bl.a. anvendt af Karen Blixen i "Syndfloden over Norderney", én af de Syv fantastiske Fortællinger (1935), og af Pär Lagerkvist, hvis roman Barabbas udkom i 1950.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig