Ban Chiang, Thailands bedst kendte forhistoriske bo- og gravplads. Den blev opdaget omkring 1965 i landsbyen Ban Chiang i Nordøstthailand og blev hurtigt udsat for omfattende plyndringer af gravene, hvis dekorerede lerkar, bronzegenstande og perler var meget eftertragtede af antikvitetssamlere. Udgravninger i flere omgange mellem 1973 og 1976 med forsøg på dateringer ved termoluminescensmetoden gav urimeligt gamle dateringer, men i løbet af 1980'erne lykkedes det at inddele begravelserne i tre grupper, hvoraf den ældste dækker perioden ca. 1500-1000 f.Kr. Den er karakteriseret af sorte rundbundede lerkar med snorornamenteret bund og indridset ornamentik på skulder og overdel. I et par sene grave fra perioden er fundet bronzeøkser. Skeletterne var i denne og de efterfølgende perioder begravet i udstrakt rygleje; dog var børn i denne ældste periode begravet i lerkar. I den anden periode fra ca. 1000-300 f.Kr. er lerkarrene cremefarvede med en vinkelformet profil. De findes oftest som et knust lag af skår, der dækker gravene. I denne periode er anvendelsen af bronze til armbånd og spydspidser almindelig. Nogle spydspidser er bimetalliske med døllen lavet af jern. Tredje periode dækker tidsrummet ca. 300 f.Kr. til 200 e.Kr. Det er fra denne periode, de kurve-lineært dekorerede lerkar stammer, oftest med røde mønstre på cremefarvet bund. I denne fase anvendtes bronze udelukkende til smykker, mens jern blev brugt til våben og redskaber. Glasperler er fundet i flere grave.