Faktaboks

Bamse Kragh-Jacobsen

Hans Bernhardt Kragh-Jacobsen

Født
3. februar 1913, København
Død
17. februar 1992, København

Bamse Kragh-Jacobsen var en dansk maler, jazzpianist og restauratør; bror til Svend Kragh-Jacobsen.

Bamse Kragh-Jacobsen var i 1933 elev på Reimann-Schule i Berlin, og han malede sit første nonfigurative maleri 1940. I 1945 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling. I 1947 var han medstifter af Linien II og udførte rent konkrete værker, bl.a. relieffet Hommage à Piet Mondrian (1947, Esbjerg Kunstmuseum). Senere fulgte malerier i stærke farver med cirkler og linjer som motiv.

Som værtshusholder i København drev han Tokanten fra 1945 og Vingården 1956-79.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig