Balling Kirke

Kirkegården er i anden halvdel af 1900-tallet udvidet mod øst og indhegnes af stendiger.

Mod nordvest ligger Spøttrup Borg, mens herregårdene Bustrup og Kærgaardsholm ligger mod syd.

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, herunder særligt det relativt lave, vestjyske tårn med øst-vest-vendt sadeltag.

Bygningen udgøres af et romansk kor og et skib med tre 1500-talstilbygninger i form af et sydkapel, et våbenhus og den nedre del af tårnet, hvis øvre del er opbygget i 1945. De romanske dele er opført i kvadersten. Skibets sokkel er skråkantet, mens korets sokkel har delvist attisk form. Koret og skibet står med blankt facademurværk med synlige sten og hvidkalkede detaljer.

Over den endnu åbne syddør er et forsænket tympanonfelt, dvs. en overligger, mens den oprindelige norddør er tilmuret, men den spores endnu svagt i soklen. I skibet er der to tilmurede rundbuevinduer (mod syd og mod nord). På skibets nordside ses uregelmæssigheder i murværket, som tyder på tidligere ændringer.

I sengotisk tid opførtes det vestvendte tårn i kvadre og kampesten. De ældste, nederste dele ses i dag tydeligt i blankt facademurværk, mens den øverste del, som blev ombygget i 1945 af mursten, er hvidkalket med glatte gavle. Det relativt lave tårn er typisk for området (øst-vest-vendt saddeltag og høje gavle).

I løbet af 1500-tallet opførtes ved sydsiden af koret og skibet et gravkapel af granitkvadre over en sokkel af kampesten. Størstedelen af kapellets facader står i blank mur, mens det øvrige er hvidkalket. Kapellets flankemure, dvs. sidemure, støtter sig op ad både koret og skibet.

Våbenhuset, der er nogenlunde samtidigt med sydkapellet, er opført i mursten og er helt hvidkalket. Indgangsdøren er falset, dvs. med retvinklet indsnit, og rundbuet, mens der i øst og vest er placeret små vinduer. Taggavlen er senere erstattet med et afvalmet tag, dvs. at taget afsluttes med skrå tagflader.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og koret og skibet er dækket af lysegrå bjælkelofter. Korbuen er retpudset med retkantede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på.

Stoleværket, dvs. altså kirkebænkene, står med en mørk, rødbrun bemaling med grå og gyldne detaljer. Sydkapellet dækkes af et otteribbet krydshvælv og åbner sig mod koret og skibet med en bred rundbue med en mellemstående pille. Både tårn og våbenhus dækkes også af bjælkelofter.

Kor, skib og kapel har blytag, mens tårn og våbenhus har tegltag. I kirkens tagkonstruktion findes der ældre dele (spær og hanebånd) bevaret. Her ses både ældre og nyere dele i eg og fyrretræ.

Der er i nyere tid (efter 2011) udført en omfattende indvendig restaurering af kirken. Dette indebar et arbejde med både inventar og bygning.

Kirkens historiske inventar repræsenterer flere perioder fra middelalderen og frem til slutningen af 1800-tallet.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont med rundstave på kummen, mellemled og en profileret fod. I det nyere, murede alterbord er der på bagsiden indsat en kvader med en helgengrav fra et tidligere, romansk granitalter.

I kirken er der to middelalderfigurer, udskåret i træ. Den ene er en Kristusfigur (antagelig fra et krucifiks), den anden er en siddende apostel, rimeligvis Peter, fra en tidligere, sengotisk altertavle. Apostlen sidder på en bænk, skaldet på issen og med halvlangt, bølget hår og fuldskæg. Han er iklædt kjortel med bælte og en ærmeløs kappe. Højre hånd mangler; i venstre hånd holder han en lukket bog.

Alterbordet dækkes af et panel fra slutningen af 1500-tallet eller begyndelsen af 1600-tallet, som har indskrifter og malerier af evangelisterne i fire felter. Staffering, dvs. bemaling og udsmykning, og malerier er formentlig samtidige med altertavlen.

Altertavlen er et arbejde i højrenæssance fra tiden omkring 1600. Den er arkitektonisk opbygget omkring et storstykke med et midtfeltsmaleri, som er samtidigt med tavlen og forestiller Korsfæstelsen. Det flankeres af søjler, og på siderne er der sidevinger. Foroven er der et topstykke med maleri (antagelig også oprindeligt, Opstandelsen), og tavlen afsluttes øverst med en trekantet gavl med et malet englehoved. Tavlens rammeværk bærer en staffering fra 1716, der blev afdækket i 1945.

Kirkens stoleværk er formentlig fra slutningen af 1800-tallet. De har gavle i begge ender. Gavlen, der vender ind mod kirkens midte, har påsatte lisener, dvs. svagt fremspringende piller, og afsluttes af et trekantet topstykke.

Den nuværende prædikestol udgøres af en nyere læsepult på et fodtrin af granit. Den erstattede omkring 2012 den forrige prædikestol, som var samtidig med det øvrige stoleværk.

To ældre altertavlemalerier af henholdsvis Carl Bloch og F. Jæger stammer fra 1800-tallet og er nu ophængt i kirken.

På kirkegården, syd for koret, ligger der en gravsten fra slutningen af 1700-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Balling Kirke på sogn.dk