Ballerup Kommune, hvis grænser blev draget ved Kommunalreformen i 1970 med enkelte småjusteringer i 1974, ligger på Københavns vestegn på grænsen mellem to landskabstyper. Mod nord gennemskærer et fletværk af dybe dale med søer, moser og enge bakkelandet, og i den sydlige del bølger et morænelandskab. Det gamle istidslandskab er dog godt gemt væk under de bebyggelser og den infrastruktur, der dækker 70 % af forstadskommunen.
Den høje befolkningstæthed giver naturen og de grønne områder en stor rekreativ værdi. Skovene udgør ca. 12 % af kommunens areal og består mest af små, parklignende anlæg. Det største og eneste egentlige skovareal i kommunen er Egebjerge, der er en del af Hareskovene. Naturtyperne i det åbne land fylder bare 3 % af kommunens areal, og her er moserne dominerende, bl.a. Råmose vest for Ballerup, Møllemose nær Jonstrup og Sømose ved Herlev. De grønne kiler mellem bydelene, Hjortespringkilen, Måløvkilen, Vestskovkilen og Harrestrup Ådal, spiller også en stor rolle som rekreative områder. Landbruget, der oprindelig var dominerende i kommunen, har kun ringe betydning i dag. Men af det, der er tilbage, drives over 80 % økologisk, hvilket er en kommunal danmarksrekord.
De ældste oldtidsspor stammer fra Maglemosekulturens jægere og samlere (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.), mens agerdyrkerne i yngre stenalder bl.a. har efterladt sig resterne af et 47 meter langt langhus syd for Ågerup. Kommunen har desuden seks bevarede bronzealderhøje, og fra jernalderen og vikingetiden, hvor kommunens areal var intensivt opdyrket, er der spor efter enkeltgårde, særligt vest for Måløv.
Omkring 1100-tallet blev der etableret to sogne i den nuværende Ballerup Kommune: Ballerup og Måløv, der begge bestod af mellemstore landsbyer. Af de to middelalderlige sognekirker er især Måløv Kirke bemærkelsesværdig med sine romanske kalkmalerier. Ballerup Kommunes resterende fire kirker er opført i perioden 1968‑82, hvor kommunen oplevede en stærk befolkningstilvækst. Kommunen huser desuden Fatih Moske, som hører til Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, samt det hinduistiske tempel Bharatiya Mandir. En dysse i Egebjerge er det religiøse samlingspunkt for Harreskov Blótgilde, et godkendt trossamfund inden for asatro.
I 1600-tallet bestod den nuværende Ballerup Kommune af de tre mellemstore byer, Ballerup, Måløv og Skovlunde, som også i dag er kommunens største byer, samt tre små landsbyer, Pederstrup, Sørup og Ågerup. I 1879 åbnede Frederikssundbanen med stationer i Ballerup og Måløv, og i 1906 fik Skovlunde et trinbræt. I løbet af 1900-tallet voksede kommunen, som siden 1841 havde heddet Ballerup-Måløv Sognekommune, markant. S-togsbanen åbnede i 1949 og gjorde i de efterfølgende årtier området attraktivt for pendlere, ligesom Ballerup tiltrak en lang række virksomheder. Området udviklede sig til et af landets vigtigste erhvervsområder inden for især it, finans og life science. Erhvervsparken Lautrupgård kaldes ofte Danmarks Silicon Valley.
Siden 1980’erne har kommunen investeret betydeligt i kunst i det offentlige rum. Nogle af de mest markante resultater er Per Kirkebys murstensskulpturer Lys/skygge maskine, også kaldet Bymurene, fra 1996, der står ved Egebjerggård, og Bjørn Nørgaards fem meter høje installation af bronze, stål og granit, Nåleøjet, fra 2010, der står på Søndergårds Torv og binder den gamle og den nye Måløv by sammen.
I kulturhuset Baltoppen, der blev indviet i 1991, er der både biograf, musik- og teaterscene med et varieret program af irsk/skotsk folkemusik, internationalt produceret teater, moderne dans, nycirkus, performance- og konceptuelt teater.
Ligeledes er sportsfaciliteterne en mærkesag for Ballerup Kommune. Et storstilet projekt, der blev sat i gang omkring år 2000, har resulteret i Ballerup Idrætsby, som bl.a. består af Ballerup Idrætspark, Måløv Idrætspark og Ballerup Super Arena.
Politisk har kommunen i hele efterkrigstiden været domineret af Socialdemokratiet, der i alle årene har besat borgmesterposten.
