Balkan (Musik)

Balkan (Musik), Kunstmusikken var i middelalderen domineret af henholdsvis romersk-katolsk og græsk-ortodoks kirkesang. I Dalmatiens kystland og den nordlige del af Kroatien kom musikken til at udvikle sig parallelt med vesteuropæisk tradition. De østlige områder var derimod hæmmet af det osmanniske regime, hvorfor en organiseret verdslig kunstmusik først kunne begynde at etablere sig i slutningen af 1800-t. Efter 1945 har Balkanlandenes kunstmusik manifesteret sig som en integreret del af det øvrige Europas.

Folkemusikken bærer tydeligt præg af en broget befolkningssammensætning og skiftende kulturpåvirkninger, hvoraf den tyrkiske er mest fremherskende, og skønt de samfundsmæssige betingelser for en traditionsbunden musik har ændret sig, fører gamle ritualer og arkaiske musikformer stadig en bemærkelsesværdig tilværelse. Et af de mest interessante fænomener er bjerghyrdernes ældgamle flerstemmige sang i det centrale Balkan; hovedtyperne er tostemmighed med sekundsamklange og borduntostemmighed med en melodi ledsaget af en understemme på grundtonen; hos sydalbanerne findes endvidere tre- og firestemmige former. Ved siden af denne arkaiske flerstemmighed trives også nyere, harmonisk betingede former. Flerstemmigheden bruges i næsten alle vokale genrer og kommer også til udtryk i instrumentalmusikken.

Et andet fænomen er den stærke episke tradition med recitation af heltesange og ballader til ledsagelse af strengeinstrumenter, en genre, der hos serbere, albanere og rumænere har en væsentlig funktion som underholdning ved bryllupsfesterne. En særlig genre, der oprindeligt var knyttet til hyrdelivet, omfatter frie improvisatoriske former eller strofiske, stærkt ornamenterede melodier udført solo og i fri rytme; eksempler herpå er den tyrkiske uzun hava, den rumænske doină (først beskrevet af Béla Bartók), den græske kleftikos og den bosniske sevdalinka. Det almindelige repertoire af især lyriske sange og familieballader er strofiske med to, tre eller fire linjer, skalaerne er mest syvtonige (diatoniske eller kromatiske), og omfanget ligger gerne inden for oktaven; der synges rytmefast eller rubato. Musikken for soloinstrumenter eller ensembler omfatter alle slags sange, musik til optog og dans, lyriske improvisationer og programmatisk musik; den er ofte farvet af orientalske skalaer og stor rytmisk rigdom.

Komponister fra Balkan, som har ladet sig inspirere af folkemusikken, er bl.a. George Enescu, Pantjo Vladigerov, Josip Slavenski og Manolis Kalomiris.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig