Bakersfield, by i San Joaquin Valley, Californien; 347.500 indb. (2010). Efter en kort periode som mineby (grdl. 1869, guldfund 1885) har byen levet af indtægter fra omegnens oliekilder og landbrug (især vinavl). Bakersfield er i omverden ikke mindst kendt for den såkaldte Bakersfield sound, en rock 'n' roll-påvirket form for country-musik, der opstod i 1950'erne.