baileybro

Som andre manuelle feltbroer bygges baileybroer på ruller fra den ene bred og med et langt, let "næb", der landes på en rulle på den modsatte bred. Kunsten under broslagningen at sikre, at broen er i balance, så den hverken tipper bagover eller ruller frem og falder ud i vandløbet eller gabet. En kort instruktion i systemet i form af et feltreglement indeholder den essentielle skubbeplan, der anviser, hvordan broen skiftevis påbygges elementer bagfra og skubbes frem.

Baileybroen anvendtes i meget vidt omfang under 2. Verdenskrig af især Storbritannien, USA og Canada. Da blev dens elementer fabrikeret af adskillige firmaer, men med en ensartethed, som sikrede, at elementerne er kompatible. Broen kan bygges hurtigt nok til at være relevant også under fjendtlig beskydning, og den er robust nok til at tåle en grad af beskadigelse uden at tabe bæreevnen. Mange tusinder baileybroer blev konstrueret fra 1942 til 1945, især i Mellemøsten, Europa og Burma. Efter 2. Verdenskrig er brosystemet blevet anvendt dels militært, dels civilt. I Danmark anvendte Hærens ingeniørregimenter systemet indtil 1990'erne. Samlede baileybroer kan hvis de vedligeholdes holde i mange årtier, og der er fortsat hundredevis i brug såvel i Europa som Mellemøsten og Asien. Lejlighedsvis opføres der fortsat broer til civilt brug.

Militært blev Bailey-systemet gradvis udfaset i en del militære forsvar til fordel for lettere aluminiumsbroer og panserbroer. Disse moderne feltbroer kan opføres eller udlægges på fra få timer til få minutter, og de er dermed sikrere at opføre og giver bedre mulighed for at overraske fjenden.

Der er dog fortsat brug for Baileybroer og lignende modulære broer på den moderne kampplads, da de har større kapacitet og slidstyrke end de hurtigt lagte, men spinklere moderne broer. Desuden kan der være et taktisk behov for at tage de hurtigt lagte moderne broer op igen, og genbruge disse andre steder hvor hurtig broslagning er ønsket.

• broklasse