Baghdadpagten

Baghdadpagten, militært og politisk samarbejde, der i 1955 blev indgået mellem Irak og Tyrkiet og siden fik tilslutning fra Iran, Pakistan og Storbritannien med USA som associeret medlem.

Pagten havde to formål; for det første at sikre Mellemøsten mod aggression fra Sovjetunionen og for det andet at støtte regionens provestlige regimer mod nationale kritikere. Egyptens præsident Nasser og andre radikale politikere i den arabiske verden tolkede Baghdadpagten som en ny, mere tidssvarende form for vestlig kontrol. Da militæret i 1958 afsatte den irakiske konge, trak Irak sig ud af pagten, der herefter fik navnet CENTO (Central Treaty Organization). Samarbejdet ophørte efter revolutionen i Iran i 1979, men pagten opløstes først endeligt efter Sovjetunionens opløsning i 1989/90.