Bad Segeberg

Bad Segeberg, by i den tyske delstat Slesvig-Holsten 45 km nordøst for Hamburg; 15.800 indb. (2010). Bad Segeberg var oprindelig et kursted, en funktion, byen mistede efter 2. Verdenskrig. Servicefag, offentlig forvaltning og handel er de dominerende erhverv. Kalkberg, et bjerg af gips med flere huler midt i byen er Bad Segebergs vartegn.

I et nedlagt stenbrud nær byen ligger friluftsteatret, hvor de kendte Karl-May-Festspiele opføres.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig