Bacău er en rumænsk administrations- og industriby i regionen Moldavien 240 km nordøst for Bukarest. Byen har 197.400 indbyggere (2020). Den er administrativt center for det 6606 km2 store amt af samme navn og et vigtigt transportknudepunkt for både vej- og jernbanetrafik. Beliggenheden tæt ved sammenløbet af floderne Bistriţa og Siret gjorde den til et told- og handelsknudepunkt allerede i 1400-tallet.

Bacău har produktion af flyvemaskiner og apparatur til de nærliggende oliefelter, men træindustrien, både cellulose- og papirfremstilling, er langt den vigtigste.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig