Artikelstart
Babe Didrikson var en amerikansk idrætskvinde med et usædvanligt alsidigt talent. Babe Didrikson vandt som den eneste nogensinde OL-medajler i både løb (OL-guld i 80 m hæk), spring (OL-sølv i højdespring) og kast (OL-guld i spydkast) ved OL i 1932. Desuden satte hun flere verdensrekorder.
Babe Didrikson var i begyndelsen af 1930'erne USA's bedste basketball-, baseball- og footballspiller, hun havde verdensklasse i bowling og billard og var en dygtig fægter, rytter, skytte, skøjteløber, svømmer, udspringer og tennisspiller. Først og fremmest er hun kendt som sin tids største kvindelige golfspiller.
1935-53 vandt hun 81 store internationale turneringer, nogle af dem efter at hun var blevet alvorligt syg af den cancer, hun som 45-årig døde af. Babe Didrikson vakte opsigt ved at tale og skrive åbent i medierne om sin sygdom.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.