Baalbek

Baalbek. Det velbevarede Bacchustempel.

.

Baalbek. "Den gravide kvindes sten", som stadig befinder sig i stenbruddet.

.

Baalbek, Balbek, gr. og rom. Heliopolis, 'Solens by', hovedbyen i Bekaadalen i Libanon ca. 70 km øst for Beirut; 81.100 indb. (2008). Baalbek er center for dalens landbrugsproduktion, herunder den betydelige avl af cannabis (hash). Området er domineret af shiitiske landarbejdere, og byen er hjemsted for forskellige shiitiske militser, fx Amal og Hizbollah. Ved parlamentsvalget i 1992 vandt kandidater med tilknytning til det fundamentalistiske Hizbollah samtlige mandater i distriktet. Baalbek fungerede desuden som støttepunkt for de store syriske troppestyrker i Libanon.

Faktaboks

etymologi:
Navnet Baalbek kommer af Baal og -bek formodentlig d.s.s. Bekaa, altså 'Herren over Bekaa'.

Baalbek rummer i sin byhøj spor af vedvarende bebyggelse siden 6-7000 f.Kr. Under fønikierne var den centrum for Baal-kulten, og grækerne gav den i 300-tallet f.Kr. navnet Heliopolis, 'Solens by'. Under kejser Augustus i 1. årh. f.Kr. blev den romersk koloni og blomstrede i 100- og 200-tallet e.Kr. I 637 erobredes Baalbek af muslimerne og blev frem til slutningen af 1. Verdenskrig, da det moderne Libanon blev skabt, administreret fra Damaskus i Syrien.

Flere store jordskælv, bl.a. i 1100-tallet og i 1759, har ødelagt dele af byen, dens befæstning og monumenter.

Tempelruinerne i Baalbek

De monumentale rester af romerske templer har i Vesten været kendt siden 1500-tallet.

I 1. årh. e.Kr. påbegyndtes opførelsen af et mægtigt tempel for byens hovedguddom, Jupiter Heliopolitanus, hvis kult var vidt udbredt og bl.a. fandtes i Rom. Helligdommen, der er den største romerske ruin i Orienten, bestod af store propylæer (indgangsbygning), en sekskantet vestibule, en tempelgård med et alter samt selve templet. Dets cella (inderste rum) var omgivet af 54 korinthiske søjler, 20 m høje, hvoraf seks står tilbage. Helligdommen ligger på en tell (byhøj) og udvidedes ved mure og terrassering.

I 100-200-tallet e.Kr. opførtes det lidt mindre såkaldte Bacchustempel (med 19 m høje korinthiske søjler), der er næsten fuldstændigt bevaret.

Templerne er opført med en blanding af vestlige (romerske) og orientalske elementer. Kostbare stensorter som fx egyptisk granit er anvendt, og templerne er rigt arkitektonisk udsmykket. Fra 600-t. var de en del af et arabisk borganlæg. Fra romertiden er der desuden bevaret rester af bl.a. en velbevaret byport, et bad og akvædukter.

I Jupiter-templets podium (underbygning) indgår tre enorme tilhuggede kalkstensblokke med en vægt på ca. 800 tons hver. I det nærliggende stenbrud, der har leveret bygningssten til tempelkomplekset, ligger en endnu større og næsten frilagt, rektangulært tilhugget monolit, kaldet Den gravide kvindes sten; den er ca. 20 m lang og vejer ca. 1000 tons. I samme stenbrud fandt man i 1990'erne en tilsvarende monolit, lige så lang og med en vægt på ca. 1250 tons. Under Den gravide kvindes sten opdagede man i 2014 endnu en monolit af samme længde, men med en beregnet vægt på ca. 1650 tons; dette gør den til den hidtil største udhuggede sten i verden, når man ser bort fra den ikke helt frithuggede stele i Yangshan-stenbruddet ved Nanjing i Kina (50 m lang, ca. 8800 tons).

Baalbek er optaget på UNESCO's Verdensarvliste.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig