Baal Shem Tov

Faktaboks

Baal Shem Tov

Baal Shem Tov forkortes Besht/Bescht, og hed egentlig Israel Ben Eliezer. Navnet Baal Shem Tov er hebraisk og betyder 'bærer af det gode navn' eller 'det gode navns herre'.

født:
1700
død:
22. maj 1760
ca.

Baal Shem Tov var grundlægger af den jødiske fromhedsbevægelse hasidismen. Baal Shem Tov, der var født i Podolien (i det nuværende Ukraine), trådte frem omkring 1735 som undergører.

Det er svært at få greb om den historiske person bag de folkelige fortællinger og de belæringer, som hans disciple samlede. Deri tegnes billedet af en karismatisk person, hvis opmærksomhed var rettet mod de små i samfundet.

Karakteristisk for Baal Shem Tov og den bevægelse, som voksede op omkring ham, er den gudhengivne glæde, som i princippet må ytre sig i udførelsen af enhver handling.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig