B-menneske

B-menneske, populær dansk betegnelse for mennesker, der foretrækker at gå sent i seng og stå sent op. B-mennesker har om morgenen en lavere kropstemperatur end et A-menneske, og derfor kan der gå et par timer, fra man vågner, til man føler sig frisk. B-mennesker har mest energi om eftermiddagen og aftenen.

Selvom B-mennesket skal tidligt op, og derfor gerne vil sove tidligt, kan det typisk ikke sove, før det indre ur fortæller, at det er tid til at sove.

Mennesket er født med en døgnrytme (kronotype), den er ikke et valg. Ud over generne har lys, alder og køn indflydelse på døgnrytmen. Forskning viser, at døgnrytmer varierer fra ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype). Døgnrytmen er uafhængig af, hvor mange timers søvn man har brug for.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig