Bülow, tysk adelsslægt, der tilhørte den mecklenburgske uradel. Slægten kan med sikkerhed føres tilbage til Gottfried Bülow (nævnt i 1229). Fra slutningen af 1500-t. kom medlemmer af slægten til Danmark og gjorde karriere som hoffolk eller officerer; adskillige af dem opnåede dansk adelskab. Slægten er vidt forgrenet i både Tyskland og Danmark.