Børgefjell er et bjergområde og en nationalpark i Nordnorge mellem Trondheim og Bodø på grænsen til Sverige.

Nationalparken, der omfatter 1090 km2, blev oprettet i 1963. Her er enkelte lavtliggende områder med frodige birkeskove, men parken domineres af højfjeld med et utal af søer og enkelte gletsjere. Området har et artsrigt fugleliv, da det ligger på grænsen mellem nordlige og sydlige arters udbredelse. Ingen veje fører hen til parken, og den har kun få turistfaciliteter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig