Bøllemose

Østlige del af Bøllemosen.

.

Vestlige del af Bøllemosen.

.

Bøllemose, gammel næringsfattig tørvemose i Jægersborg Hegn nær Skodsborg Station 16 km nord for København; ca. 10 ha. Den ligger i en lavning mellem skovklædte morænebakker. Oprindelig var mosebassinet en 5 m dyb sø, der i løbet af 10.000 år voksede til og udviklede sig til en højmose, indtil 1800-t.s tørvegravning satte ind; gravningen fortsatte indtil begyndelsen af 1900-t.

Faktaboks

etymologi:
Navnet kommer af blomsten bølle

Den østlige halvdel er en åben sø, hvor vandet er surt, brunt og iltfattigt; resten består af tørvebalker, der er tørvevægge, man har ladet stå tilbage mellem tørvegravene, og en hængesæk af tørvemos oven på 21/2 m vand. Mosen sender en udløber mod vest, og randen består af varierede plantezoner med birk. Bøllemosen er et yndet udflugtsmål for insekt- og svampesamlere og naturskoler. Området plejes ved udlægning af stier og regulering af dræningen mod øst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig