Axel Poulsen

Faktaboks

Axel Poulsen
født:
1887
død:
1972

Axel Poulsen, 1887-1972, dansk billedhugger, uddannet som billedskærer og på Kunstakademiet 1908-11. Under studieophold i bl.a. Rom og Firenze blev Axel Poulsen stærkt inspireret af ungrenæssancens og Donatellos kunst.

Der er en klar enkelhed og monumentalitet i hans naturalistiske formsprog, som bl.a. ses i hans hovedværker, Genforeningsmonumentet (bronze, 1926-30) ved Fælledparken i København, Marselisborgmonumentet (kalkstensrelieffer, 1928-34) i Aarhus, H.P. Hanssen-monumentet (granit, 1938-46) i Aabenraa og Mor og søn (granit, 1943-50) til Mindelunden i Ryvangen.

Axel Poulsen udførte tillige portrætter, relieffer til bygningsudsmykning samt altertavler og springvandsgrupper. Han modtog Eckersbergs Medalje 1914 og Thorvaldsens Medalje 1963.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig