Faktaboks

Axel Kierkegaard
Født
4. juli 1940
Axel Kierkegaard
Af .

Axel Kierkegaard er dansk advokat. Han er uddannet cand.jur. i 1963 og advokat i 1966. Axel Kierkegaard indledte selvstændig advokatvirksomhed i 1971 og opnåede møderet for Højesteret i 1973. Han var lektor i formueret ved Københavns Universitet i 1966-1976 og har desuden været censor sammested fra 1998.

Axel Kierkegaard har løbende haft flere faglige tillidsposter og var blandt andet formand for Advokatrådets Tinglysningsudvalg i 1979-1986 og for Københavns Advokatforening i 1996-2001. I 1993 fungerede Axel Kierkegaard som beskikket forsvarer i rigsretssagen mod Erik Ninn-Hansen, og han medvirkede som udspørger under PET-kommissionen i 1999-2009.

I 1995-2005 var Axel Kierkegaard desuden medindehaver af et af Danmarks største advokatfirmaer, Gorrissen, Federspiel og Kierkegaard, siden 1989 Gorrissen Federspiel.

Axel Kierkegaards store interesse for historie og kultur har givet ham en række poster i diverse råd og bestyrelser, blandt andet i Selskabet for Historie, Litteratur og Kunst (fra 1979), Det Danske Filmstudie (1990-2005; formand fra 1996), Herlufsholm-Fonden (fra 1993), G.E.C. Gads Fond (formand fra 1998) og Augustinus Fonden (formand i 2000-2015).

Derudover er han formand for bestyrelsen for Peter Bodum A/S, Crone Film A/S, Besko A/S, Transport-Teknik A/S og G.E.C. Gads Forlag A/S og G.E.C. Gads Fond og Aktieselskabet Trap Danmark. Medlem af bestyrelsen for BPW Finans A/S og HBN-Teknik A/S.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig