Auvergne

Auvergne.

.

Auvergne. De to toppe Tuilière (1288 m) tv. og Sanadoire (1286 m) th. set fra Col de Guéry. Toppene består af den vulkanske bjergart fonolit og repræsenterer rødderne til to små vulkankegler, der blev dannet for ca. 2 mio. år siden. Vulkankeglerne og de bjergarter, de stod på, er nu fjernet af erosionen. Kun de hårde fonolitbjergarter i kraterrørene har modstået forvitringen og står tilbage. Begge toppene viser meget smukt udviklede søjlestrukturer, der i Tuilière er opsprækket vinkelret på søjlernes længderetning. De derved opståede tynde skiver er velegnede som tagskifer og er blevet anvendt som tagdækning af bygninger i et stort omliggende område, fx slottet Cordès og kirken i Orcival. Navnet Tuilière er netop afledt af det franske ord for tagsten: tuile.

.

Auvergne, tidl. administrativ region i Midtfrankrig, 26.013 km2; 1,4 mio. indb. (2013). Auvergne omfattede departementerne Allier, Puy-de-Dôme, Cantal og Haute-Loire. Clermont-Ferrand var regionshovedstad. I 2016 blev Auvergne lagt sammen med Rhône-Alpes i en ny administrativ region Auvergne-Rhône-Alpes.

Se Auvergne-Rhône-Alpes.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig