Mennesket indvandrede i Australien for omkring 60.000 år siden, da Ny Guinea var landfast med Australien.

Forhistorie

32.000 år gamle bopladser er fundet ved Mungosøen i New South Wales, hvor man anvendte ovne af ler og ernærede sig af krybdyr, emuæg, fisk og planter.

I området er der fundet begravelsespladser med både brændte og ubrændte lig, hvoraf nogle er bestrøet med rødokker. 30.000-26.000 år gamle knoglefund viser en forholdsvis spinkel kropsbygning hos mennesket. Yngre skeletfund, bl.a. fra Kow Swamp i Victoria, er 15.000-9000 år gamle og har et mere robust udseende.

Landbroen til Ny Guinea blev afbrudt for 8000-6500 år siden. Enkle skærende redskaber og skrabere blev tilvirket af flint, kvarts eller kvartsit. I Koonaldahulen i Sydaustralien udnyttede man flintbrud for 20.000 år siden. Slebne stenøkser, der hører til de ældste i verden, blev anvendt for 22.000-18.000 år siden.

Befolkningen, aboriginere, levede som jægere og samlere og havde lette jagtredskaber af træ, fx boomerangen, der har været kendt i mere end 10.000 år. Egentlig agerdyrkning blev ikke praktiseret, men i 18.000 år har kværnsten været brugt til knusning af nødder og frø af vilde græsser. Hunden, dingoen, var det eneste tamdyr. Ved kysterne indsamledes store mængder af skaldyr, hvis rester findes i meterhøje køkkenmøddinger i Arnhem Land og Cape York. Ligheden i kultur mellem urbefolkningen og de aboriginere, der har overlevet til nutiden, er slående. I North Territory findes 20.000 år gamle klippemalerier med dyremotiver side om side med nutidige. Se også aboriginere (kunst).

Tasmanien

Tasmanien blev befolket for mindst 30.000 år siden og afskåret fra fastlandet ved slutningen af sidste istid. Befolkningen udviklede her sit eget racemæssige præg. Det kulturelle mønster viser slægtskab med befolkningens på fastlandet, men tasmanerne anvendte ikke kastetræ og boomerang. Køkkenmøddinger ved kysterne vidner om udnyttelse af havets resurser gennem mindst 8700 år. De sidste oprindelige tasmanere uddøde i 1800-tallet.

Den tidlige kontakthistorie

Efter sidste istid blev Australien mere isoleret på grund af havenes stigning, og det forlængede sejlturen til Australien fra naboområderne. Sandsynligvis har de første besøgende været folk, der senere koloniserede Melanesien. Den australske vilde hund, dingoen, er introduceret af nogen for adskillige tusind år siden. Indonesiske fiskere indsamlede og tørrede muligvis allerede fra 1600-tallet søpølser ved nordkysten. Kineserne har muligvis selv fundet vej til Australien i 1400-tallet, og oprindelige australiere på Cape York-halvøen og i Torresstrædet har en meget lang kontakthistorie med Ny Guinea.

Læs mere i Den Store Danske

Læs videre om Australiens historie fra 1642 til 1900

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig