Austråt

Austråt, Østråt, herregård ved Trondheimsfjordens munding i Trøndelag, Norge. Den nuværende hovedbygning er et enestående barokanlæg, der har sine forudsætninger i den samtidige europæiske slotsarkitektur. Den er opført i 1650'erne for kansleren Ove Bjelke (1611-74) som erstatning for et middelalderligt anlæg, og i bygningen indgår en kirke fra 1200-t.; den rummer et kapel med rigt barokinventar og en festsal, mens kirketårnet er ombygget til porttårn over gårdens hovedindgang. Austråt brændte i 1916; efter genopbygning blev den 1961 overdraget den norske stat.

Faktaboks

Etymologi
Navnet betyder 'som ligger i østlig retning'.

Handlingen i Henrik Ibsens skuespil Fru Inger til Østråt (1857) foregår på herregården Austråt i 1528.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig