Aurillac, by i Midtfrankrig 110 km SV for Clermont-Ferrand; ca. 26.500 indb. (2013). I byen ligger administrationen for departementet Cantal. Den stammer fra romertiden og udviklede sig siden omkring et middelalderligt kloster. Aurillac er servicecenter for de omliggende landdistrikter og rummer et af Frankrigs største andelsmejerier, baseret på osteproduktion. Den øvrige industri er beskeden, men turismen er betydelig.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.