August von Hartmansdorff, 1792-1856, svensk embedsmand og politiker. Hartmansdorff var oprindelig liberal, men blev efterhånden mere og mere konservativ. Som statssekretær for kirke- og undervisningsvæsen 1831-38 fik han stor indflydelse, og som hofkansler 1838-41 anlagde han en hård kurs over for pressen. Hartmansdorff var fra 1841 præsident for Kammarrätten og blev i 1840'erne De Konservatives leder i Riksdagen. Her fremlagde han 1853-54 forslag om en ny repræsentationsform med en kombineret tokammer- og femstandsrigsdag uden en adelstand. Han kom herved i strid med sine konservative meningsfæller, hvilket svækkede hans politiske position.
August von Hartmansdorff
Faktaboks
August von Hartmansdorff
- Født
- 1792
- Død
- 1856
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.