August Macke

Faktaboks

August Macke
Født
3. januar 1887, Meschede, Tyskland
Død
26. september 1914, Perthes-les-Hurlus, Frankrig

Artikelstart

August Macke var en tysk maler. Han studerede i Düsseldorf i 1904-1906 og i Berlin hos Lovis Corinth i 1907.

Fra 1907-1912 opholdt Macke sig flere gange i Paris, hvor indtryk fra impressionisterne, fauvisterne, kubisterne og futuristerne blev bestemmende for hans kunstneriske udvikling mod et selvstændigt ekspressivt maleri, karakteriseret af enkle former og klare farver.

I 1910 traf han Franz Marc, og året efter blev han tilknyttet Der Blaue Reiter i München. Hans foretrukne motiv var mennesket, gerne i gade- eller parkomgivelser som fx Zoologisk Have I (1912, Städtische Galerie im Lenbachhaus, München).

August Macke faldt ved den franske front i Første Verdenskrig.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig