Augeias, græsk sagnkonge i Elis, der var meget rig på kvæg. Herakles skulle som et af sine tolv arbejder på én dag muge ud i Augeias' stalde, hvor mange års møg lå i store dynger. Herakles førte de to floder Alfeios' og Peneios' vand ind gennem staldene og løste således med bravur sin opgave.