Attika, i antikken det østligste landskab i Centralhellas med et areal på ca. 2500 km2, afgrænset af Megaris i vest og Boiotien i nord. Den største by var Athen med havnebyen Piræus, beliggende mellem bjergene Aigaleos i nordvest, Pentelikon i nordøst og Hymettos i sydøst. Mindre bymæssige bebyggelser var de befæstede garnisonsbyer Eleusis i vest, Rhamnous i øst samt Anaflystos, Sunion og Thorikos i minedistriktet mod syd. Den magre jord var velegnet til dyrkning af vin, oliven og figner; korn, fortrinsvis byg, blev hovedsagelig dyrket på sletterne ved Eleusis, Athen og Marathon. Områdets største naturlige rigdomme var marmor fra Pentelikon og især sølv fra områderne omkring Laurion i Sydattika.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.