Attaviittut Kattusseqatigiit er et politisk parti i Grønland. Partiet var i begyndelsen en sammenslutning af kandidater først i forbindelse med kommunalvalget 1993, derefter landstingsvalget i 1995. I 2004 blev forbundet omdannet til et egentligt parti.

Faktaboks

Etymologi

Attaviittut betyder på grønlandsk 'de uafhængige', og Kattusseqatigiit betyder 'folk, der er gået sammen om et foretagende'.

Også kendt som

Kandidatforbundet, Det Uafhængige Kandidatforbund

Kandidatforbundet var fra 1995 repræsenteret i Landstinget, ved valget i 2005 fik det et medlem. Partiet repræsenterede en moderat, erhvervsrettet politik og var stærkest repræsenteret omkring Disko Bugt, hvor landstingsmedlem og partiformand Anthon Frederiksen (f. 1953) i årene 2001-2008 var borgmester i den daværende Ilulissat Kommune.

Efter landstingsvalget i 2009 indgik partiet i en Landsstyrekoalition sammen med Inuit Ataqatigiit og Demokraterne. Ved valgene i 2013 og 2014 opnåede partiet ikke valg, og Kattusseqatigiit ophørte som parti. Anthon Frederiksen har senere igen været medlem af Inatsisartut, denne gang for Partii Naleraq.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig