Aton

Akhnaton og hans dronning Nefertiti løfter hænderne i bøn til solguden Aton. Solskivens strålearme holder ankhtegnet, livets tegn, hen foran kongeparret. Deres to ældste prinsesser ledsager bønnen med raslen af sistraer, hellige rangler. Billede på grænsestele vest for byen al-Amarna nær Hermopolis.

.

Aton. Kong Akhnaton, dronning Nefertiti og prinsesse Meritaton ofrer til den nye solgud, Aton; kalkstensrelief fra Det Store Palads i kongens nye hovedstad, Akhetaton, 'Atons horisont' (el-Amarna). Relieffet er holdt i periodens særlige stil; det ses fx ved, at navnlig kongen fremstilles som en kønsligt tvetydig skikkelse.

.

Aton, egyptisk navn for Solen som himmellegeme, dvs. solskiven til forskel fra solguden. Solguden kaldes dog lejlighedsvis Aton.

Under Akhnatons religiøse reform blev Aton således en betydningsfuld del af både kongens og den reformerede solguds navn. Det altdominerende religiøse motiv i denne periode, dvs. omkring 1360 f.Kr., er billedet af kongen alene eller af den kongelige familie, der dyrker Solen under åben himmel.

Solens stråler er ofte udstyret med hænder, der rækker tegnet for liv, ankh, ned til de kongelige.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig