Atmosfæriske forstyrrelser er ændringer i de atmosfæriske forhold, der har betydning for radiokommunikation. Ændringerne sker blandt andet efter solnedgang, når Solens stråler ikke længere kan ionisere luftens molekyler.

Lyn medfører store elektriske ændringer i atmosfæren, og de kan derfor forstyrre modtagelsen af radiobølgerne. Usædvanlige atmosfæriske forhold fx med markante inversioner kan medføre, at radiobølger rækker længere end normalt. Dette fænomen er medvirkende til, at man af og til kan modtage fjerntliggende radio- og tv-stationer. Omvendt kan stærke soludbrud forårsage, at radiokommunikation forhindres.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig