Astat er grundstof nr. 85. Det er et halogen, dvs. det er placeret i det periodiske systems 17. gruppe med atomtegn At. Det blev fremstillet første gang i 1940 af D.R. Corson, K.R. Mackenzie og Emilio Segrè på University of California i Berkeley ved at bombardere bismuth (209Bi) med α-partikler. I 1931 antog Fred Allison (1882-1974) fejlagtigt stoffet alabamin for at være grundstof nr. 85.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet astat kommer af græsk astatos 'ubestandig, ustabil'.
Grundstoffet findes i små mængder i naturen, hvor det fremkommer som henfaldsprodukt ved radioaktive processer. Det anslås, at der på Jorden i alt kun findes ca. 50 mg astat.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.