Astrid Krag

Faktaboks

Astrid Krag

Astrid Krag Kristensen

født:
17. november 1982, Vejle
Social- og indenrigsminister Astrid Krag. Foto fra 2019.
Astrid Krag
Af /Ritzau Scanpix.

Astrid Krag er en dansk socialdemokratisk politiker, som blev udnævnt til social- og indenrigsminister i den socialdemokratiske mindretalsregering, da ministeriet Mette Frederiksen tiltrådte 27. juni 2019.

Astrid Krag er sproglig student fra Tørring Amtsgymnasium 2001 og læste statskundskabKøbenhavns Universitet 2003-2007.

Astrid Krag var første gang i Folketinget 24.-30. oktober 2006 som stedfortræder for den nyvalgte SF-formand Villy Søvndal. Hun var da opstillet i Vejle Amtskreds, men fik ved valget 13. november 2007 sit eget mandat valgt for SF i Roskilde-kredsen, nu Sjællands Storkreds.

Ved dannelsen af Helle Thorning-Schmidt-regeringen 3. oktober 2011 udnævntes Astrid Krag til minister for sundhed og forebyggelse, sundhedsminister, og hun bestred posten, frem til SF udtrådte af regeringen 3. februar 2014. Få dage forinden søgte Astrid Krag optagelse i den socialdemokratiske folketingsgruppe, hvor hun senere samme år blev skatteordfører. Hun blev hurtigt opstillet af Socialdemokratiet i Greve-kredsen og fik ved valget 18. juni 2015 det næsthøjeste personlige stemmetal blandt de 12 S-kandidater i Sjællands Storkreds.

Da Henrik Sass Larsen forlod Folketinget i efteråret 2019, blev Astrid Krag kandidat i Køge-kredsen, en meget attraktiv socialdemokratisk valgkreds.

Astrid Krag var 2005-2007 formands for SF’s Ungdom, og hun var i 2012 den ene af to kandidater til at efterfølge Villy Søvndal som formand for SF. Ved afstemningen den 13. oktober fik partiets erhvervsordfører Annette Vilhelmsen 4793 stemmer og Astrid Krag 2472.

Astrid Krag arbejdede 1999-2007 i butik og som medhjælper i en række sociale institutioner.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig