Aston Villa FC

Aston Villa FC, Aston Villa Football Club, engelsk fodboldklub, stiftet 1874 i bydelen Aston i Birmingham.

Klubben har vundet det engelske mesterskab syv gange, senest i 1981, og den engelske pokalturnering FA Cuppen syv gange, senest i 1957.

På europæisk plan har klubben vundet Europa Cuppen for mesterhold i 1982 og UEFA Intertoto Cup i 2001.

Aston Villa FC har siden 1897 haft hjemmebane på Villa Park, der har plads til 42.788 tilskuere.

Klubben har haft flere danskere i truppen, bl.a. Kent Nielsen (f. 1961) 1989-91, Peter Schmeichel 2001-02, Thomas Sørensen 2003-08, Magnus Troest (f. 1987) 2003-05 og Martin Laursen 2004-09.

Aston Villa FC's hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig