Assur (by)

Assur (by), hovedby og kultcentrum i Assyrien, nuværende Qalat Sharqat i Irak ca. 100 km syd for byen Mosul. Tigris løb langs byens østside, og nordsiden var beskyttet af en nu udtørret forgrening af Tigris. Assur lå uden opland på kanten af et øde og goldt sletteland.

Nutidens viden om Assur stammer bl.a. fra assyriske kongers indskrifter, fra bygge- og grundlæggelsestavler samt fra en bybeskrivelse, der stammer fra kong Sankeribs tid (704-681 f.Kr.). Skønt udforskningen af Assur begyndte i 1821, foregik systematiske udgravninger først i 1903-13 under den tyske arkæolog Walter Andrae.

Assurs beboelseshistorie strækker sig fra 2500-t. f.Kr. og frem til 256 e.Kr., da den blev ødelagt af sasaniderne. I old- og middelassyrisk tid, dvs. frem til ca. 883 f.Kr., var Assur hovedbyen i Assyrien og kultcentrum for rigsguden Assur. I nyassyrisk tid var den ophørt som residensby, men fastholdt positionen som Assyriens hellige by.

Assur bestod af to bydele: En gammel indre by, hvis bygninger langs byens nordfront er udgravet, samt en ydre by med privathuskarakter. Begge bydele var omgivet af dobbelte bymure med vandgrav foran. Talrige porte i murene førte ind i byen. Fra Tabiraporten i vest udgik en processionsgade, der var anlagt langs indgangssiden af bygningerne; deres bagsider dannede pragtfacaden ud mod floden. Den aktuelle bestand af bygninger er resultatet af udgravningerne, og bygningerne stammer fra forskellige perioder af byens historie. På venstre side af processionsgaden lå først det nye palads fra middelassyrisk tid og til højre Assurs ældste bygning, Ishtartemplet fra 2500-t. f.Kr. Dobbelttemplet for Anu og Adad, hver med en ziggurat (tempeltårn), lå overfor, og mellem dette tempel og templet for Sin-Shamash på højre side af gaden lå Emblempladsen. Rækken af pragtbygninger fortsatte til venstre med det gamle palads fra old- og middelassyrisk tid, som i nyassyrisk tid blev forsynet med seks underjordiske kongegrave. Ved siden af paladset stod den store ziggurat, der oprindelig blev viet til guden Enlil og siden til Assur. Vejen sluttede ved den yderste, hellige klippespids, hvor Assyriens hovedhelligdom lå, guden Assurs tempel. Mellem den indre og den ydre bys mure var der en plads, hvor 139 konge- og embedsmandssteler fra 1300-600-t. f.Kr. var opstillet på to rækker. Bygningerne var i nyassyrisk tid ofte dekoreret med glaserede murstensrelieffer, og dørene kunne være belagt med reliefsmykkede bronzebånd.

Stedet er optaget på UNESCO's Verdensarvliste. Dele af lokaliteten har været i fare for at blive oversvømmet pga. et dæmningsprojekt, som imidlertid blev opgivet efter den amerikansk ledede invasion af Irak i 2003. Ruinbyen blev erobret af den islamistiske milits ISIS i 2015, og den har angiveligt ødelagt dele af de arkæologiske fundsteder med sprængstof.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig