Asnæs (halvø)

Lerchenborg, som tidligere ejede det meste af Asnæs.

.

Asnæsværket.

.

Asnæsgård ligger yderst på Asnæs.

.

Mineslund er et økologisk landbrug, som ligger midt på Asnæs.

.

Asnæs (halvø), halvø, der danner den sydlige afgrænsning af Kalundborg Fjord; 10 km lang, 2 km bred.

Faktaboks

etymologi:
Navnet Asnæs er nævnt 1164 som Aruesnes, 'næsset ved Arf', muligvis 'den brune', gammelt navn på Kalundborg Fjord.

Tidligere hørte det meste af Asnæs til Lerchenborg Gods. Udover Lerchenborg ligger der to større gårde på Asnæs. Midt på næsset ligger Mineslund og yderst mod vest ligger Asnæsgård. De to gårde blev solgt fra Lerchenborg i 1952 og de drives nu økologisk. På Mineslund er der en gårdbutik med blandt andet økologisk kød af egen produktion. På den yderste spids blev ca. 75 ha fredet i 1954 som kvæggræsset overdrev, Asnæs Dyrehave. I fjorden ud for Forskoven midt på halvøen ligger Sortenstenen, længst mod øst er kraftværket Asnæsværket placeret.

På Asnæs opstilledes 2011-12 seks 80 meter høje vindmøller, hver på 3,2 MW.

I 2015 åbnedes Skandinaviens største solcellepark ved Lerchenborg.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig