Ask Højskole, dansk højskole 1869-2005, der lå i landsbyen Ask mellem Solbjerg og Malling syd for Århus.

Højskolen blev oprettet med Jens Pinvig Kristensen, kaldet Kristensen Ask, som forstander med det formål at fremme Lars Bjørnbaks skole. Ask Højskole var tænkt som et modstykke til den grundtvigianske skole i Testrup.

Ask Højskoles undervisningsfag blev modersmålet, historie, jordbeskrivelse, skrivning, regning samt naturlære, geometri, tegning, landmåling, lidt kemi og sang. Højskolen var den eneste såkaldte bjørnbakske skole, der fik så lang en levetid med flere omskiftelser undervejs. Den blev i en periode tillige grundtvigiansk.

Svigtende elevtal og nogle uheldige dispositioner gjorde, at skolen i 2005 blev erklæret konkurs efter 136 års virke.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig