Jernbanerne i Asien anlagdes ofte med europæisk interesse, fx i Indien af briter, i Mellemøsten af briter og franskmænd og i Indonesien af hollændere. I Tyrkiet og navnlig Iran udførte danske ingeniørfirmaer projekteringen og tilsynet med store jernbaneanlæg. Således stod Kampsax for bygningen af Den Transiranske Jernbane.

Indien har ca. 62.000 km jernbane, heraf er ca. 12.000 km elektrificeret. Sporvidden er for hovedbanernes vedkommende 1676 mm, men også 1000 mm, 762 mm og 610 mm anvendes i væsentligt omfang. De indiske statsbaner er næst efter de russiske verdens største jernbaneselskab. Den første indiske jernbane åbnedes i 1852 mellem Bombay (Mumbai) og Thana. Indien er et af de lande, hvor jernbanerne stadig har en væsentlig del af persontransporten.

Kinas første jernbane åbnedes i 1880. Det kinesiske jernbanenet er på ca. 54.000 km, hovedsagelig med sporvidden 1435 mm. Heraf er over 8000 km elektrificeret. Både person- og godstrafikken er stadigt voksende, og nettet udvides i takt dermed.

Japan fik jernbane i 1872. Det var det land, hvor verdens første egentlige højhastighedssystem blev taget i brug. Det skete i 1964 med Shinkansen mellem Tokyo og Osaka. Det japanske jernbanenet er på ca. 35.000 km, hvoraf ca. 15.000 km er elektrificeret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig