Ashbydiagram, skematisk fremstilling af brududseendet i en trækprøvestang. Ashbydiagrammet er udarbejdet for såvel rene metaller som for legeringer og ikke-metalliske stoffer, fx is og kvarts. Diagrammet giver et overblik over bruddannelsen ved såvel høje og lave temperaturer som store og små deformationshastigheder. Det blev udviklet i 1970'erne af Michael F. Ashby (f. 1935), professor i mekanisk teknologi ved Cambridge University.