Asger Bonfils

Faktaboks

Asger Bonfils
født:
10. november 1928
død:
24. februar 2018

Asger Bonfils var en dansk teaterinstruktør og skuespiller. Bonfils afsluttede i 1951 Det Kgl. Teaters Elevskole og blev skuespiller, senere tillige iscenesætter, ved Odense Teater. Han fortsatte 1964 ved Aarhus Teater som iscenesætter, skuespiller, medlem af dramaturgiatet og i nogle år som rektor for skuespillerskolen.

Bonfils var kendt for sine uortodokse opsætninger af klassikere som Holberg, Hostrup og Ibsen. Han satte desuden som gæst i scene på Det Kgl. Teater og Folketeatret. Af betydelige roller i 1990'erne kan nævnes ministeren i Ernst Bruun Olsens Prometeus i saksen og Goldberg i George Taboris Goldberg-variationer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig