Aschaffenburg, industriby ved floden Main i den tyske delstat Bayern 40 km sydøst for Frankfurt am Main; 68.700 indb. (2010). Aschaffenburg ligger i den østlige periferi af Rhein-Main-agglomerationen, der er en koncentration af flere industrier, og har maskin-, papir- og tekstilindustri. Den har en flodhavn, der fortrinsvis benyttes til losning af kul til kraftværket.

Kendte bygninger er renæssanceslottet Johannisburg, opf. 1605-14 og kirken Sankt Peter und Alexander fra 1100-1200-t.

Læs mere om Bayern.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig