Faktaboks

Arthur Schnitzler
Født
1862
Død
1931

Arthur Schnitzler, 1862-1931, østrigsk forfatter og dramatiker. Ligesom andre Wienerforfattere omkring 1900 satte Arthur Schnitzler spørgsmålstegn ved troen på, at vi ved, hvem vi er. Som læge og delvis inspireret af Sigmund Freud registrerede han de ubevidste processer, der styrer individet.

Som kritisk liberal krævede han dog stadig, at vi står til ansvar for, hvad vi gør. Denne spænding mellem psykisk determinisme og moralsk ansvar gennemsyrer hans forfatterskab.

Anatol (1893, da. 1913), en cyklus af enaktere, skildrer narcissisten, der jager efter oplevelsen af den varige, uforstyrrede enhed, men må konstatere, at han i virkeligheden fortaber sig i maskespil og isolerede episoder.

Mennesker på jagt efter seksuelle oplevelser vises som dybest set hinanden fremmede i scenerækken Reigen, Zehn Dialoge (1900), der senere dannede grundlag for Max Ophüls' film Kærligheds-Karrusellen (1950). Her danner ti mænd og kvinder gennem deres seksuelle kontakter en ring (Reigen betyder runddans); netop denne rent driftsmæssige sammenhæng fremhæver deres ensomhed.

Arthur Schnitzlers kritik kan også rette sig mod hele samfundet som i komedien Professor Bernhardi (1912), hvor han angriber antisemitismen, eller den kan afføde et pessimistisk syn på et døende samfund som i grotesken Der grüne Kakadu (1899).

I novellerne "Lieutenant Gustl" (1900, da. "Løjtnant Gustl", 1959) og "Fräulein Else" (1924, da. "Frøken Else", 1930) bruges den såkaldt indre monolog for første gang konsekvent som tekstens grundlæggende strukturelement, i stand til præcist at udtrykke ambivalente tanker og følelser. Arthur Schnitzler fører de associationer til protokols, som trænger sig på for dem, der må træffe et umuligt valg mellem forbudte drifter og en hyklerisk moral.

To pessimistiske antidannelsesromaner tegner et minutiøst billede af Wienersamfundet før 1. Verdenskrig. Den ene viser et mislykket forsøg på at finde vejen ud af masker og episoder (Der Weg ins Freie, 1908, da. Vejen til Frihed, 1909), den anden et kvindelivs trinvise nedtur (Therese, Chronik eines Frauenlebens, 1928).

Arthur Schnitzlers litterære produktion egnede sig for filmlærredet, og allerede i 1913 udsendte Nordisk Film Elskovsleg, baseret på skuespillet Liebelei (1895); i 1929 fulgte Fräulein Else, ligeledes en stumfilm. Der er siden lavet mere end 50 film- og tv-produktioner bygget over Arthur Schnitzlers værker. Senest har Stanley Kubrick bl.a. anvendt Traumnovelle (1926, da. Drømmenovelle, 1999) som forlæg for Eyes Wide Shut (1999).

Arthur Schnitzler førte pedantisk dagbog fra 1879 til sin død; den er blevet udgivet posthumt 1981-2000. Han ligger begravet i en æresgrav i den jødiske afdeling af Wiener Zentralfriedhof.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig