Arthur C. Clarke

Faktaboks

Arthur C. Clarke
født:
16. december 1917
død:
18. marts 2008

Arthur C. Clarke, Arthur Charles Clarke, 16.12.1917-18.3.2008, britisk science fiction-forfatter, hvis popularitet bl.a. hviler på Childhood's End (1953, da. Ud af barndommen, 1968).

Arthur C. Clarke var idémand og populærvidenskabelig forfatter uden større interesse for personkarakteristik. Sammen med Stanley Kubrick udarbejdede han manuskriptet til filmen 2001: A Space Odyssey (1968, da. Rumrejsen år 2001) og skrev romanudgaven af samme efterfølgende, og senere 2010: Odyssey Two (1982, filmatiseret 1984). Serien omfatter yderligere to såkaldte årstalsromaner, 2061: Odyssey Three (1987) og 3001: The Final Odyssey (1997), hvor førstnævnte årstal refererer til året for tilbagekomsten af Halleys komet og den sidstnævnte til tusindåret for 2001. Især disse og Rendezvous with Rama (1973, da. 1974) appellerer til en rent intellektuel glæde ved deres gennemarbejdede fremtidsteknologi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig