Artúr Görgey var en ungarsk general. Görgey organiserede i 1848 den ungarske nationalgarde og ledede en armé mod habsburgerne i Frihedskrigen i årene 1848-1849. Han besejrede østrigerne i 1849, men den russiske hær afgjorde krigen, og Görgey kapitulerede samme år. Han blev benådet af østrigerne, men beskyldtes for forræderi af sine landsmænd.