Artikelstart
Aron Nimzowitsch, 1886-1935, lettisk skakspiller. Nimzowitsch var født i Riga, men bosatte sig i 1920'erne i København efter en omflakkende tilværelse. Med sin store betydning for dansk skakliv fik han tilnavnet "Danmarks skaklærer". Han var aldrig i nærheden af VM-titlen, men vandt flere store turneringssejre som Dresden 1926 (foran bl.a. Aljechin) og Karlsbad 1929 (foran Capablanca).
Nimzowitsch var blandt de førende i den såkaldte hypermoderne skole, som søgte nye veje for spillet, ikke mindst i åbningsteorien. Han formulerede mange nye idéer i en række skrifter, herunder hovedværket Mein System (Berlin 1925, da. Mit system 1977).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.