Arnstein Arneberg

Faktaboks

Arnstein Arneberg
født:
1882
død:
1961

Arnstein Arneberg, 1882-1961, norsk arkitekt. Arnstein Arneberg indtog en ledende position i Norges nationalromantiske bevægelse, idet han som en af de første søgte inspiration i den gamle norske arkitekturtradition.

I 1920'erne blev Arneberg påvirket af nyklassicismen og senere af funktionalismen, en udvikling, der afspejles i Oslo Rådhus, som Arneberg tegnede sammen med Magnus Poulsson allerede 1916-18; rådhuset blev først opført efter ændrede planer 1931-50. Arneberg fastholdt dog sit udgangspunkt i den nationale norske arkitektur, som det ses i mange store villaer i Oslo og omegn.

Blandt Arnstein Arnebergs øvrige arbejder er det daværende kronprinsepars residens Skaugum (1930-32) samt restaurering og ombygning af Akershus Slott og Oslo Domkirke.

Læs mere om norsk arkitektur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig