Faktaboks

Arno J. Mayer

Arno Joseph Mayer

Født
19. juni 1926, Luxembourg

Arno J. Mayer er en amerikansk historiker, professor ved Princeton University. Mayer, der er født i Luxembourg, tilhører generationen af unge jødiske emigranter, der fik deres uddannelse i USA, og hans forfatterskab behandler europæisk historie i 1800- og 1900-tallet.

Hans gennembrud kom i 1959 med bogen Wilson vs. Lenin (oprindelig Political Origins of the New Diplomacy, 1917-1918), hvori han tolkede den politiske udvikling i 1. Verdenskrigs sidste år i lyset af den ideologiske dialog om fredens udformning mellem den amerikanske præsident, Woodrow Wilson, og den kommunistiske leder. Dette perspektiv anlagde han også på fredskonferencen i 1919 i Politics and Diplomacy of Peacemaking. Containment and Counterrevolution at Versailles 1918-1919 (1967), hvorved den kolde krigs udspring i realiteten flyttedes tilbage til 1. Verdenskrig.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig