Arne Rolighed

Faktaboks

Arne Rolighed
Født
1947

Artikelstart

Arne Rolighed, f. 1947, dansk direktør. Arne Rolighed blev cand.scient.pol. i 1980 og året efter fuldmægtig i Finansministeriet. Han var økonomi- og planlægningschef i Aarhus Amtskommunes Sygehusforvaltning 1985-89 og derefter amtssygehusdirektør smst., indtil han i 2000 blev direktør for Kræftens Bekæmpelse.

2000-01 var Arne Rolighed sundhedsminister for Socialdemokratiet i regeringen Nyrup Rasmussen, hvor han især lagde vægt på en forbedring af omsorgen for patienterne. Han vendte i 2002 tilbage som direktør i Kræftens Bekæmpelse. Denne post beklædte han frem til 2010, hvorefter han blev formand for Danske Pensionister (nu Danske Seniorer); fra 2013 er han foreningens næstformand.

I 2011 udgav han bogen Sundhedsvæsenets værdier under pres med diskussion af værdier og udfordringer i det danske sundhedsvæsen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig